Chi Gong

Golden Wings Chi Gong

Chi gong bliver også kaldt "meditation i bevægelse" 

Golden Wings Chi Gong

Chi gong is a way of being -  Being soft, yet strong.

Chi gong is a way of breathing - Breathing deeply, yet calmly.

Chi gong is a way of standing - Alert, yet relaxed.

Nigel Mills

Generelt om chi gong


Chi gong / Qi gong er er del af tcm – traditionel kinesisk medicin – som er et årtusind gammelt diagnose- og behandlings-system. I Kina har man videnskablige optegnelser om tcm, som er mere end 4000 år gamle.


Indenfor tcm betragtes mennesket holistisk, dvs. som en helhed, der bør være i balance fysisk og psykisk og i forhold til sine omgivelser. Forskubbes denne balance af en eller flere grunde, opstår der ubalancer, der i alvorligere tilfælde kan resultere i sygdom.


Med chi gong søges at opretholde/genoprette balance.


Chi (Qi) gong betyder at ”træne åndedrættet” eller at ”pleje energien” ( chi = energi; gong = pleje). Helt basalt er formålet med chi gong at træne åndedrættet med henblik på at fremme det enkelte menneskes helbredel-sesproces.

Få kontrol over dit åndedræt med chi gong

Chi gong er energiøvelser og meditation i bevægelse. Øvelserne består af afbalancerede, blide og rolige bevægelser med fokus på åndedrættet og har til formål at samle energi til den fysiske krop.

Dette medvirker til at styrke helbredet og giver velvære og ny energi. Chi gong er meget gammelt system indenfor kinesisk filosofi, og udøvet i Kina i flere tusinde år.


Grundprincippet i chi gong er at komme af med stagneret energi og erstatte det med ny, frisk energi. Øvelserne giver energi, styrker immunforsvaret og kroppens organer, beroliger sindet, giver indre ro og skaber indre balance fysisk og psykisk. Hvor det beslægtede tai chi er serier af sammensatte øvelser, ofte asymmetriske, er chi gong typisk symmetriske øvelser.


Når vi laver chi gong bevæger vi os langsomt og i vores eget tempo, og lidt efter lidt bliver vores bevægelser mere bevidste, mere sikre og roligere. Med chi gong får vi ro i sindet, og de afslappede og rolige, cirkulerende bevægelser ”masserer” de indre organer blidt og får energien til at flyde bedre.


Chi gong kan udføres liggende, siddende og stående, og både indendørs og i det fri.

Golden Wings Chi Gong med Sanne Andersen
Chi Gong
Chi Gong skaber balance
Chi Gong er meditation i bevægelse

Et menneske fødes blødt og bøjeligt.

Ved sin død er det hårdt og stift.

Unge vækster er smidige og fulde af saft.

Ved deres død er de visne og tørre.

Derfor er stivhed og ubøjelighed forvarsler om død.

Det bløde og blide er udtryk for liv.

Derfor vil en hær aldrig sejre ved sin styrke,

et træ som ikke bøjer sig for vinden, knækker let.

Det hårde og stærke vil falde.

Det bløde og blide vil vinde.


(Fra Tao Te Ching)